Svenskerne er høje, høflige og går med røde bukser, selv når ingen har bedt dem om det. De taler, som om alt er vigtigt, men aldrig med hast.
Og lige når du tror, beslutningen er på vej, foreslår de en arbejdsgruppe, der kan tænke lidt mere over sagen.
Sverige er dog ikke kun blågule flag og lange møder. Det er jeres helt egen testlaboratorium for B2B-salg.
Her kan I afprøve jeres pitch, jeres produkt og jeres tålmodighed. Og hvis det virker på den anden side af Øresundsbroen, er I klar til hele Norden.
Konsensus er ikke bare en metode, det er en livsstil
Hvis du er vant til at sige ”det gør vi bare” og få tingene gjort med det samme, kan Sverige føles som et møde, der aldrig slutter. Svenskerne vil høre alles mening, også fra ham, der ikke er med i teamet endnu.
💡Tip: Tag kaffe og tålmodighed med. Og måske en ekstra kalender.
Dansk effektivitet vækker respekt og lidt frygt
Svenskerne ser ofte danskere som effektive, direkte og lidt skræmmende. Hvis du siger ”vi starter på mandag”, svarer de måske: ”Spännande, men kanske vi ska ta ett möte först?”
💡 Tip: Blød budskabet op. Brug ordet ”förslag” og smil som om du lige har samlet en IKEA-reol uden manual.
Glem ikke humoren men brug den med omtanke
Svenskerne sætter pris på humor, men forstår ikke altid dansk sarkasme. Hvis de ikke griner, betyder det ikke, at de ikke kan lide dig, de overvejer bare om det var en joke eller et tilbud.
💡 Tip: Prøv med svenske udtryk som ”Det är ingen ko på isen”. Eller brug vores favorit: ”Det är helt till hest!” som lyder fjollet for dem, men helt logisk for dig.
Salg til Sverige tager tid men det betaler sig
Når svenskerne endelig siger ja, mener de det. De aflyser ikke møder, glemmer ikke aftaler og skifter ikke leverandør hver kvartal. Det kræver bare lidt mere smalltalk, fælles værdier og måske én workshop for meget.
💡 Tip: Vær til stede, vær lyttende og husk, at røde bukser ikke er en hindring for handel.
Sverige er en mulighed for dansk B2B-salg
Svenskerne træffer ikke beslutninger i en fart. De analyserer, diskuterer og analyserer lidt mere. Undervejs i salgsprocessen kan man nå flere ”fikaer”, men når tilliden først er bygget op, så holder den.
En svensk kunde aflyser ikke møder, glemmer ikke aftaler og skifter ikke leverandør hvert kvartal. Hvis en dansk virksomhed vil vokse i Norden, er Sverige et oplagt første skridt. Det er velkendt, men kulturelt anderledes nok til at fungere som en slags testmarked for internationalisering. Og når I lykkes i Sverige, kan I roligt sige: ”Hvis vi klarede os på den anden side af Øresundsbroen, så klarer vi os også i Finland.”
Heldigvis behøver I ikke krydse broen alene. Vi har vores egen salgsrepræsentant i Sverige, som ringer fra et +46-nummer, taler teknisk som en indfødt konsulent og bryder isen på ægte svensk manér, høfligt, med en kop kaffe og gerne lidt analyse. Vores svenske salgsrepræsentanter farer ikke vild i samtalen, selv hvis den strækker sig til tredje kaffepause. De kan sige ”fika” med den helt rigtige betoning og samtidig booke møder med demo-vinkel eller indsamle tekniske oplysninger om kundens netværksmiljø.
Salg over sundet 🇸🇪 helt enkelt
En lokal, modersmålstalende Sales Development Representative fra jeres målmarked tilknyttes jeres kampagne.
Alt I behøver, er inkluderet i prisen – alle værktøjer, telefonudgifter, kontaktdata til beslutningstagere samt rapportering.
Ingen bindingstid.
Alle priser er ekskl. moms.
Klar til at booste dit salg?
Ring til os, skriv en besked eller send en brevdue. Bare tag kontakt.
Lad os gøre det at finde nye kunder til det nemmeste, du gør i år.
Chenette Egeberg
chenette.egeberg@etatapaamisia.fi
+45 8673 3201

Om os
30 salgsproffer. Et voksende team. Over hele Europa.
Vores værdier? Integritet, handlekraft og frihed. Fordi vi tror på, at global vækst skal føles smidig – ikke stressende.
Vores vision? At gå forrest i udviklingen af internationalt outbound-salg i Norden – én smart kampagne ad gangen.
At navigere på internationale markeder kan føles som at lægge et puslespil med manglende brikker. Og det er præcis derfor, vi eksisterer. Vi hjælper vores kunder med at lykkes med internationalt salg – ikke fordi det er nemt, men fordi det er svært.
Vi leverer den viden, de værktøjer og det flersprogede, lokale salgsteam, der skal til for at drive intelligente, målrettede salgskampagner, som skaber reelle resultater.